Måske overvejer I at få hund?
Der er mange årsager til at anskaffe sig hund. Men det er vigtigt at beslutningen tages med hovedet og ikke med følelserne.
I mit daglige arbejde hjælper jeg rigtig mange omplacerings hunde. Det kan der være mange årsager til. Skilsmisse, dødsfald, sygdom. Livet vælter og man kan ikke længere se sig i stand til at beholde sin hund.
Men der er også en del, som skal omplaceres, fordi man ikke fik tænkt sig om. Man valgte måske en hund der ikke passede til det man kunne tilbyde. Aktivitetsniveauet passede ikke ind. Måske købte man hvalp, uden at have sat sig ind i hvilken enorm opgave det er. Eller, det gik godt så længe hunden var hvalp, men så kom lømmelalderen og man måtte kaste håndklædet i ringen. Man købte måske fordi hunden var smuk? Eller, i værste fald, så købte man af en hundehandler, i medlidenhed for hunden og med tanken....så reddede jeg da den hund......men kernen der er netop, at man så er med til at holde hjulene igang for dem der kun avler for profitten. Så når man reddede den ene......så laver man et lorteliv for dem der følger efter, for de avler, uden skam i livet, så længe folk betaler. Eller måske købte man i gul og gratis/den blå avis, og fik ikke hele sandheden om bagagen hunden havde med. Eller måske blev hunden købt, inden man fik børn. Og da så børnene kom, så havde man glemt at socialisere sin hund til barn. Og i det tilfælde, så er det altid hunden der taber. Det kan ikke være anderledes
Jeg ville ønske at folk der anskaffer sig hund, laver et ligeså grundigt forarbejde, som når man skal have ny bil! Her besøger man adskillige forhandlere. Prøvekører måske nogle biler. Man regner på økonomien.....hvor meget kører den på literen. Koster i vægtafgift. Man køber også bil efter behov. Altså.....er man en stor familie, og skal have plads til børn, barnevogn, bagage osv. Eller er man alene og skal bare have noget hurtigt og smart. Skal man køre mange kilometer hver dag? Eller skal det bare være en smart lille citybil.
Det er en god ide at gøre sig mange grundige overvejelser. Alt for mange hunde er alt for meget alene hjemme. Alt for mange hunde luftes i dagligdagen i haven! Og alt for mange hunde er understimulerede. De forskellige racer er avlet til et formål. De færreste har nok i at ligge hjemme på sofaen, blive luftet i haven. Og kun komme på tur i weekenden.
Går I med tanken om at skal have hund, så er en mulighed at sparre med en professionel. Det kunne være mig.
Du skal afsætte 2 timer, hvor vi kan tale sammen, uforstyrret.To timer ift. at få hjælp til en beslutning, som gerne skulle give glæde i mange år.
Pris kr. 1200 + kørsel kr. 5.- pr km