Pippi
Rundkørsel - Chihuahua/Pekingeser/Dansk/Svensk. Født 16. juli 2022
Adopteret fra Fyns Internat i septemer 2022. Kom ind med sin mor og 3 kuldsøskende, 7½ uge gammel. Og heldigvis for det, for så kan man indhente det forsømte. Eller noget af det ; ))
Hun er anledning til mange smil i løbet af dagen og har en kæmpe personlighed, på trods af at hun nok aldrig kommer over 5 kg. Jeg har aldrig haft en lille hund, men jeg har set oceaner af små misforståede hunde - og jeg ved de kan lære hvad som helst. Så Pippi er mit projekt i at vise at små hunde i høj grad er et produkt af hvad man putter i deres rygsæk
Hun er ikke en hund som kaster sig i nogens arme. Hun har en grundliggende skepsis, men er kommet rigtig langt. Og hun trives i flokken og i sit liv
Vi dyrker dogdancing og arbejder på Svanesøen. Om vi når i mål ved jeg ikke - men vi har det sjovt og hun elsker al aktivitet og samvær. Og godbidder!
Og så er hun endnu et eksempel på en meget stor hund i en alt for lille krop